Gå til indhold

Landefakta

Internationalt samarbejde

Island er forankret i FN, NATO, Norden og EØS. Islands sikkerhedspolitik er baseret på medlemskabet af NATO og en bilateral forsvarstraktat af 1951 med USA. Denne blev genbekræftet, da USA i 2006 trak sine udstationerede militære enheder tilbage fra Keflavik-basen.

Island opretholder ikke selv noget militært forsvar, men alene en beskeden kystbevogtning. Island har ingen planer om at oprette egne militære styrker, men deltager på anden vis i NATO's og FN’s operationer. NATO har siden 2008 gennemført årlige
air-policing-øvelser i Island, hvor Danmark flere gange har deltaget. Medlemsskabet af Arktis Råd er desuden centralt for Island. Island havde formandskabet for Nordisk Ministerråd i 2019, for Nordisk Råd i 2020 og for Arktisk Råd i 2019-2021.

 

Geografi

Areal:

103.000 km2 (Danmark: 43.000 km2)

Indbyggertal:

371.580 (26. juli 2021 - Statistics Iceland)

Hovedstad:

Reykjavik, hvor 2/3 af befolkningen bor (med forstæder)

Befolkningsvækst:

 +14,6 % stigning fra 2010 til 2020

Befolkning:

86 % islændinge (319,570), 14 % indvandrere (52,010) (2. kvt 2021 – Statistics Iceland)

Sprog:

Islandsk

Religion:

Luthersk-evangelisk 62 %, andre trosretninger 30,4 %, ikke-troende 7,6 % (2021 – Statistics Iceland)

Nationaldag:

17. juni (17. juni 1944, hvor Island blev udråbt til republik)

Økonomi

BNP pr. capita:

USD 55.492 (OECD 2020)

Vækst i BNP pr. capita:

-6,6 % (fra 2019 til 2020, Statistics Iceland)

Valuta:

Islandske kroner. ISK 100 = DKK 5,025  (Danmarks Nationalbank, 2021)

Inflation:

4,3 % (juli 2021 - sedlabanki.is)

Arbejdsløshed:

4,7 %  (juli 2021, Statistics Iceland)

Island efter finanskrisen

Island blev hårdt ramt af krisen i 2008 og måtte have hjælp fra IMF og de nordiske lande. IMF afsluttede sit arbejde i 2011, lånene fra de nordiske lande blev betalt tilbage i 2014, og Island er vendt tilbage til normale økonomiske forhold. Kapitalrestriktionerne ophørte i marts 2017.

Fisk og fiskeriprodukter har traditionelt været den vigtigste indtægtskilde for Island. De seneste år har der været en stor vækst i turistsektoren, og ved årsskiftet 2014 overhalede turistsektoren for første gang fiskeindustrien som eksportindtægt. I 2017 var antallet af turister 2,2 millioner. Islands tredjestørste eksportindtægt stammer fra aluminium, produceret med brug af islandsk hydro- eller geotermisk energi.

Klima

Island ligger lige syd for den nordlige polarkreds. På grund af Golfstrømmen er klimaet i de sydlige og vestlige dele af landet tempereret med milde vintre og forholdsvis kølige somre. I Reykjavik er den årlige gennemsnitstemperatur +5° C. Gennemsnit for juli er + 11,2° C, for januar - 0,2° C. Vejrliget er dagligt ustadigt med pludselige og hyppige skift. Kraftig blæst og storm er almindeligt året rundt. Nedbøren er normalt rigelig. Island har 600 forskellige typer mos i sin natur.

Politik

Styreform

Republik og konstitutionelt, parlamentarisk demokrati. Islands præsident er Guðni Th. Jóhannesson. Han blev valgt den 25. juni 2016 som uafhængig kandidat uden tilknytning til et politisk parti. I 2020 vandt Guðni Th. Jóhannesson præsidentvalget for anden gang med 92,2% af stemmerne og blev den. 1. august endnu engang svoret ind som Islands præsident. Guðni Th. Jóhannesson er Islands sjette præsident.

Præsidenten vælges ved direkte valg for fire år uden begrænsning for genvalg. Præsidentens beføjelser er begrænsede – dog kan præsidenten nedlægge veto mod lovforslag stillet af regeringen. Den udøvende magt er placeret hos regeringen. Statsministeren kan, gennem præsidenten, på et hvilket som helst tidspunkt opløse Altinget og udskrive nyvalg.

Politik

Parlament: Alþingi, på dansk Altinget (63 pladser).

Altingets sammensætning efter valget 28. oktober 2017:

Selvstændighedspartiet

25,2 % (16 pladser)

Venstre Grønne

15,9 % (11 pladser)

Fremskridtspartiet

11,5 % (8 pladser)

Alliancen

12,1 % (7 pladser)

Centrumpartiet

10,9 % (7 pladser)

Piraterne

9,2% (6 pladser)

Folkets Parti

6,9 % (4 pladser)

Reformpartiet

6,7 % (4 pladser)

Regeringen

Den nuværende regeringskoalition (Selvstændighedspartiet, Venstre Grønne, Fremskridtspariet) har 35 mandater. Regeringen blev dannet 30. november 2017.

Statsminister: Katrín Jakobsdóttir (Venstre Grønne)

Udenrigsminister: Guðlaugur Þór Þórðarson (Selvstændighedspartiet)

Social- og ligestillingsminister: Ásmundur Einar Daðason (Fremskridtspartiet)

Fiskeri- og landbrugsminister: Kristján Þór Julíusson (Selvstændighedspartiet)

Økonomi- og finansminister: Bjarni Benediktsson (Selvstændighedspartiet)

Sundhedsminister: Svandís Svavarsdóttir (Venstre Grønne)

Undervisnings- og kulturminister: Lilja Alfreðsdóttir (Fremskridtspartiet) 

Miljø- og Resourceminister: Guðmundur Ingi Guðbrandsson (Venstre Grønne)

Infrastruktur- og regionsminister/Nordisk Samarbejdsminister: Sigurður Ingi Jóhansson (Fremskridtspartiet)

Turisme, industri og innovationsminister: Þórdís Kolbrún Reykfjörð Gylfadóttir (Selvstændighedspartiet)

Justitsminister: Áslaug Arna Sigurbjörnsdóttir (Selvstændighedspartiet)