Landefakta

Internationalt samarbejde

Island er forankret i FN, NATO, Norden og EØS. Islands sikkerhedspolitik er baseret på medlemskabet af NATO og en bilateral forsvarstraktat af 1951 med USA. Denne blev genbekræftet, da USA i 2006 trak sine udstationerede militære enheder tilbage fra Keflavik-basen.

Island opretholder ikke selv noget militært forsvar, men alene en beskeden kystbevogtning. Island har ingen planer om at oprette egne militære styrker, men deltager på anden vis i NATO's og FN’s operationer. NATO har siden 2008 gennemført årlige air-policing-øvelser i Island, hvor Danmark flere gange har deltaget. Medlemsskabet af Arktis Råd er desuden centralt for Island. Island havde formandskabet for Nordisk Ministerråd i 2019 og igen i 2023, for Nordisk Råd i 2020 og for Arktisk Råd i 2019-2021.

Geografi

Økonomi

Den økonomiske situation i Island

Island blev hårdt ramt af krisen i 2008 og måtte have hjælp fra IMF og de nordiske lande. IMF afsluttede sit arbejde i 2011, lånene fra de nordiske lande blev betalt tilbage i 2014, og Island er vendt tilbage til normale økonomiske forhold. Kapitalrestriktionerne ophørte i marts 2017.

Islands økonomi er kommet sig efter en kraftig nedgang i 2020, hvor det nuværende BNP-niveau overstiger præ-pandeminiveauet. Islands BNP pr. capita lå i 2021 på 396.576 DKK PPP.  

Fisk og fiskeriprodukter har traditionelt været den vigtigste indtægtskilde for Island. I 2022 var eksport af aluminium, produceret med brug af islandsk hydro- eller geotermisk energi, den største industri med 33% af den samlede islandske eksport. Hernæst er eksport af fiskeri med 23% og turisme med 20% af Islands samlede eksport. 

Klima

Island ligger lige syd for den nordlige polarkreds. På grund af Golfstrømmen er klimaet i de sydlige og vestlige dele af landet tempereret med milde vintre og forholdsvis kølige somre. I Reykjavik er den årlige gennemsnitstemperatur +5° C. Gennemsnit for juli er + 11,2° C, for januar - 0,2° C. Vejrliget er dagligt ustadigt med pludselige og hyppige skift. Kraftig blæst og storm er almindeligt året rundt. Nedbøren er normalt rigelig. Island har 600 forskellige typer mos i sin natur.

Politik

Styreform

Republik og konstitutionelt, parlamentarisk demokrati. Islands præsident er Guðni Th. Jóhannesson. Han blev valgt den 25. juni 2016 som uafhængig kandidat uden tilknytning til et politisk parti. I 2020 vandt Guðni Th. Jóhannesson præsidentvalget for anden gang med 92,2% af stemmerne og blev den. 1. august endnu engang svoret ind som Islands præsident. Guðni Th. Jóhannesson er Islands sjette præsident.

Præsidenten vælges ved direkte valg for fire år uden begrænsning for genvalg. Præsidentens beføjelser er begrænsede – dog kan præsidenten nedlægge veto mod lovforslag stillet af regeringen. Den udøvende magt er placeret hos regeringen. Statsministeren kan, gennem præsidenten, på et hvilket som helst tidspunkt opløse Altinget og udskrive nyvalg.

Politik

Parlament: Alþingi, på dansk Altinget (63 pladser).

Altingets sammensætning efter valget 25. september 2021.

Selvstændighedspartiet   24,39% (16 pladser)
Fremskridtspartiet           17,27 % (13 pladser)
Venstre Grønne                 12,57% (8 pladser)
Alliancen                              9,93% (6 pladser)
Folkets Parti                         8,85% (6 pladser)
Piraterne                              8,63% (6 pladser)   
Reformpartiet                       8,33% (5 pladser)
Centrumpartiet                     5,54% (3 pladser)

Regeringen

Den nuværende regeringskoalition (Selvstændighedspartiet, Venstre Grønne, Fremskridtspariet) har 38 mandater. Regeringen blev dannet 28. november 2021.

Statsminister: Katrín Jakobsdóttir (Venstre Grønne)

Økonomi- og finansminister: Bjarni Benediktsson (Selvstændighedspartiet)

Infrastruktursminister: Sigurður Ingi Jóhansson (Fremskridtspartiet)

Fødevare-, fiskeri- og landbrugsminister: Svandís Svavarsdóttir (Venstre Grønne)

Miljø-, energi- og klimaminister: Gudlagur Thór Thórdarson (Selvstændighedspartiet)

Udenrigsminister: Þórdis Kolbrún R. Gylfadóttir (Selvstændighedspartiet)

Kultur- og erhvervsminister: Lilja Alfreðsdóttir (Fremskridtspartiet) 

Børn- og undervisningsminister: Ásmundur Einer Daðason (Fremskridtspartiet)

Social- og arbejdsmarkedsminister / Minister for Nordisk Samarbejde: Guðmundur Ingi Gudbrandsson (Venstre Grønne)

Uddannelse-, forsknings og innovationsminister: Áslaug Arna Sigurbjörnsdóttir (Selvstændighedspartiet)

Justitsminister: Jón Gunnarsson (Selvstændighedspartiet)

Sundhedsminister: Willum Þór Þórsson (Fremskridspartiet)

Flere informationer om ministerierne findes på regeringens hjemmeside.