Fælles nordisk ministererklæring om biodiversitet, havet og klimaforandringerne

Havet indeholder mangesidede, produktive økosystemer og leverer økosystemtjenester såsom fisk og skaldyr, habitater, genetiske ressourcer og vedvarende energi. Havet spiller en afgørende rolle i reguleringen af klimaet og mindskningen af den globale opvarmning ved at absorbere overskydende varme og kuldioxid. I Norden er der havområder såsom delvise indlandshave og arktiske havøkosystemer, hvor klimaforandringerne skrider hurtigere frem end i andre regioner, og hvor klimaforandringerne forventes at have omfattende virkninger.

FN's Klimapanel (IPCC) og Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) har i flere rapporter konkluderet, at forvaltningen af de menneskelige aktiviteter, der påvirker havøkosystemerne, skal tilpasses forandringerne i klima- og miljøforhold, der finder stad i en accelererende takt.

Nedenfor finder du ministrenes erklæring: 

Vi, de nordiske ministre for miljø og klima:

Er opmærksomme på havenes bekymrende tilstand.

Henviser til den nordiske ministererklæring om hav og klima, som blev vedtaget på det nordiske ministermøde i Stockholm den 30. oktober 2019.

Støtter handlinger for naturen, der tager højde for udfordringer, som vedrører hav og klima.

Fremhæver behovet for en integreret økosystembaseret tilgang til forvaltningen af havene, som tager højde for, at det at værne om naturen og biodiversitet, herunder at havene optager CO2, også er en form for klimahandling.

Understreger behovet for økosystembaseret viden om, hvordan man opretholder eller genopretter økosystemer i en tid præget af klimaforandringer.

Fremhæver behovet for, at man ved COP15 i Kunming i Kina i oktober 2021 vedtager en transformativ, ambitiøs og effektiv global rammestruktur for biodiversitet med særligt fokus på at:

• sætte en stopper for de direkte årsager til tab af biodiversitet, dvs. forandringer i udnyttelsen af land og hav, direkte udnyttelse af organismer, klimaforandringer, forurening og invasive arter samt indirekte årsager
• styrke indsatserne for bæredygtig udnyttelse af biodiversitet, blandt andet ved hjælp af tiltag til bæredygtig produktion og bæredygtige forsyningskæder
• beskytte og bevare mindst 30 procent af alle land- og havområder inden 2030 ved hjælp af repræsentative, forbundne, forvaltede og effektive systemer for land- og havbeskyttelsesområder og andre effektive områdebaserede bevaringsforanstaltninger med fokus på områder, der er særligt vigtige for biodiversitet
• forpligte sig til at arbejde for at gøre en funktionel planlægnings-, rapporterings- og opfølgningsmekanisme til en del af rammestrukturen og indlede arbejde med at tilpasse de nationale politikker til den nye, globale rammestruktur så hurtigt som muligt efter, at den er vedtaget
• engagere en bred vifte af aktører i Norden i at udvikle og skalere effektive handlinger, herunder urbefolkning og lokalsamfund, lokale og subnationale regeringer og myndigheder, den akademiske verden, kvinde- og ungdomsgrupper samt virksomheder, finansielle og økonomiske sektorer og ngo'er

Genbekræfter vores forpligtelse til at implementere og arbejde for at nå FN's verdensmål med relevans for havene og understreger, hvor vigtigt det er at støtte FN's Decade of Ocean Science for Sustainable Development (2021-2030) samt betydningen af FN's Decade on Ecosystem Nature Restoration (2021-2030).

Bifalder yderligere indsatser, der kan udvide vidensbanken til forbedring af havmiljøet yderligere, blandt andet:

• et opdateret øjebliksbillede af den eksisterende forskningsbaserede viden samt den traditionelle viden hos urbefolkninger og lokalsamfund om faktorer, der er vigtige for bevarelsen eller genoprettelsen af havøkosystemer og økosystemtjenester i en tid med klimaforandringer
• udarbejdelse af en fælles forståelse af "bæredygtighed" inden for miljømæssigt bæredygtig udvikling i relation til havene og deres økosystemer
• viden om havøkosystemers betydning for binding og lagring af kulstof, og hvordan evnen til at absorbere og lagre kulstof kan bevares og styrkes
• de forventede effekter af forskellige industriers bevarelsestiltag samt værdiskabelse baseret på fornyelige ressourcer og udbytte fra havøkosystemer, fx fiskeri og bioprospektering til fødevare- og lægemiddelindustrien

Opmuntrer Den Mellemstatslige Videnspolitiske platform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) til at overveje behovet for at syntetisere den forskningsbaserede viden og styrke vidensgrundlaget for de mest effektive indsatser for at styrke havøkosystemer med bevarelses- eller genoprettelsestiltag med henblik på at sikre vigtige økosystemtjenesters positive miljøstatus, modstandskraft og vedligeholdelse trods et klima i forandring.

Erklæringen af underskrevet alle de nordiske ministre for miljø og klima:

• Lea Wermelin, miljøminister, Danmark
• Guðmundur Ingi Guðbrandsson, minister for miljø og naturressourcer, Island
• Krista Mikkonen, minister for miljø og klimaændringer, Finland 
• Per Bolund, minister for miljø og klima og vicepremierminister, Sverige 
• Sveinung Rotevatn, minister for klima og miljø, Norge 
• Kalistat Lund, minister for landbrug, bæredygtighed, energi og miljø, Grønland
• Helgi Abrahamsen, minister for miljø, industri og handel, Færøerne
• Alfons Röblom, minister for udviklingsbistand, Åland