Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.
Læs rejsevejledningen for Island.
Information om konkrete restriktioner i Island opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.
Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Island, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.
Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.
Læs rejsevejledningen for Island.
Information om konkrete restriktioner i Island opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.
Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.
Læs vores rejseråd til erhvervsrejser.
Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.
Indrejserestriktioner for erhvervsrejsende
Ønsker man at foretage erhvervsrejser i Island, er der to muligheder:
• Erhvervsrejsende, som skal udføre arbejde i Island, har mulighed for at gå i såkaldt arbejdskarantæne (b-karantæne). Erhvervsrejsende i b-karantæne må alene bevæge sig mellem arbejdsplads og overnatningssted. Den islandske samarbejdspartner/arbejdsgiver skal dokumentere, at arbejdet ikke kan udføres af medarbejdere, som befinder sig i Island og det er den islandske arbejdsgiver, som skal ansøge om B-karantæne på vegne af den erhvervsrejsende.
• Erhvervsrejsende, som ikke opfylder kriterierne for arbejdskarantæne, skal følge de generelle retningslinjer for tilrejsende til Island. Tilrejsende til Island skal testes to gange med 5 dages karantæneinterval. Se nærmere her.
Fra og med den 10. december 2020 kan tilrejsende, som har haft Covid-19, fremvise en lægerklæring om en positiv PCR test, mindst 14 dage gammel, eller ELISA test, fra et anerkendt laboratorium i EU/EØS land og derved blive fritaget fra karantæne. Se nærmere her. Folk der kan fremvise vaccinepas er også fritaget karantæne ved ankomst i Island.
Hvis du har spørgsmål vedr. indrejse i Island er du velkommen til at kontakte ambassaden på tlf: +354 575 0300, eller på mail: rekamb@um.dk. Du kan også kontakte Udenrigsministeriets Global Response Team hvis du har spørgsmål vedr. erhvervsrejser. De kan kontaktes her
Du kan læse mere om Udenrigsministeriets regler ift. erhvervsrejser her.
Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Indrejserestriktioner
Island har ikke indført indrejseforbud for danske statsborgere. Udlændinge med fast bopæl i Danmark sidestilles med danske borgere ved indrejse.
Det danske coronapas for COVID-19 vaccination
Læs mere om coronapasset her.
Karantæne- og testregler
De islandske myndigheder har skærpet indrejsereglerne for alle nationaliteter. Det betyder, at alle indrejsende skal medbringe en negativ PCR test, max. 72 timer gammel. Indrejsende skal ligeledes testes to gange; én gang ved ankomst og igen efter 5 dages karantæne. Undtaget karantæne er rejsende med en attest på en overstået Covid-19 infektion eller vaccine, disse skal dog stadig testes ved ankomst. Se
nærmere her.
Indrejsende til Island skal forinden ankomst registrere sig via dette link for at sikre COVID-19 test ved ankomst.
I de første 5 dage af dit ophold i Island skal du forblive på dit bestemmelsessted og undgå kontakt med andre end dem, som du rejser sammen med eller er i karantæne med. Brud på indrejserestriktioner og karantæneregler kan medføre bøde.
Under karantænen må du overnatte:
- På karantænehotel. Opholdet er gratis og skal ikke bookes på forhånd, da man anvises plads ved ankomst i Island.
- Privat, hvis du er alene på bopælsstedet, eller hvis alle på bopælsstedet også er/går i karantæne.
- Du må IKKE overnatte i autocamper, på campingpladser eller dele bopælssted med personer, der ikke er i karantæne.
Du må ikke besøge steder, hvor der kan forventes at være andre mennesker, såsom:
- Restauranter, barer, museer, butikker, svømmehaller, seværdigheder m.m.
Du må kun
forlade bestemmelsesstedet for at:
- Gå en tur uden kontakt med andre mennesker
- Søge lægehjælp
Under hele dit ophold skal du overholde de generelle regler:
- Holde to meters afstand til andre personer
- Undgå håndtryk og kram
- Sørge for god personlig hygiejne, herunder grundig håndvask
Læs mere om de specifikke karantæneregler.
Interne rejserestriktioner
Der er ikke indført interne rejserestriktioner i Island.
Transitmuligheder
Det er muligt at rejse i transit gennem Island.
Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Udgangsforbud
Der er ikke indført udgangsforbud i Island.Forsamlingsforbud
Der er indført forsamlingsforbud på forsamlinger over 20 personer. Forsamlingsforbuddet omfatter alle født i 2014 eller før. Man har pligt til at holde to meters afstand i det offentlige rum og pligt til at bruge mundbind, hvor to meters afstand ikke er mulig.
Du kan se de til enhver tid gældende regler for forsamlinger her.
Mundbind
Det er obligatorisk at bære mundbind i offentlig transport og i butikker. Desuden skal man benytte mundbind hvor to meters afstand ikke er mulig. Børn født i 2005 eller senere er ikke forpligtede til at bære mundbind.
Nedlukning
Restauranter, barer og natklubber er åbne, men skal lukke kl. 22.00 og må ikke tage nye kunder ind efter klokken 21.00. Alle kunder skal registreres.
Fitnesscentre og svømmehaller er åbne med begrænset kapacitet. Sportsaktivitet er tilladt.
Frisører, massagesaloner og skønhedsklinikker er åbne, men med krav om afstand eller brug af maske.
Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.
Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.
Oplever du symptomer på smitte under dit ophold i Island opfordrer de lokale myndigheder til, at du kontakter svl@landlaeknir.is eller ringer til +354 544 4113.
Fly: Siden den 15. juni har der været direkte afgange dagligt mellem Kastrup og Keflavik.
Færge: Der er en ugentlig færgeforbindelse fra Seyðisfjörður til Hirtshals over Færøerne.
Indrejse i Danmark
På
coronasmitte.dk kan du læse om krav ved indrejse i Danmark.
Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. Sådanne spørgsmål skal stilles til Politiet.
Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.
Udenrigsministeriet kan ikke svare på sundhedsfaglige spørgsmål om coronavirus/COVID-19, vaccination eller test. Sådanne spørgsmål skal stilles til den myndighedsfælles hotline.
Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.
De lokale myndigheder følger udviklingen af coronavirus/COVID-19 i Island. Hjemmesiden covid.is opdateres dagligt med råd, om hvordan du skal forholde dig til coronavirus/COVID-19, de seneste pressemeddelser samt status på smitten i Island. Derudover opdaterer sundhedsmyndighederne, Embætti Landlæknis, samt beredskabsstyrelsen, Almannavarnir, løbende deres hjemmesider med statusrapporter og pressemeddelelser om coronavirus/COVID-19.
Lokale myndigheders hjemmeside:
covid.is
Embætti Landlæknis
Almannavarnir
Lokale nyhedsmedier:
ruv.is
mbl.is
Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.
Du kan kontakte ambassaden i Island inden for almindelig åbningstid.
Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Island, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.