Vulkansk aktivitet nær Reykjavik
Det seneste vulkanudbrud 50 km fra Islands hovedstad, Reykjavik, er stilnet af. Der er dog fortsat risiko for yderligere udbrud og islandske myndigheder advarer mod at færdes på den størknede lava omkring tidligere udbrud, da der fortsat kan være flydende lava under skorpen.
Rejsende i området bør generelt holde sig opdateret via de lokale medier, fx ruv.is/english, islandske myndigheder, hotel eller rejsebureau. Følg altid de lokale myndigheders anvisninger. Har man spørgsmål vedr. rejse eller indkvartering, skal de stilles til rejsearrangør eller forsikringsselskab. Ved behov for hjælp på Island ring 1717 eller 112. Ved behov for akut rådgivning kontakt Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7, tlf.: +45 3392 1112 eller e-mail: [email protected].
Find information om trafikforholdene på safetravel.is