Spring til indhold

Pas

På denne side kan du læse om, hvordan du kan få udstedt pas på ambassaden. Ansøgningsskemaet kan downloades fra højre kolonne.

Fordi de danske pas er biometriske med digitalt foto, fingeraftryk samt digital signatur skal du personligt ansøge om pas på ambassaden. Konsulaterne kan stadig udstede provisoriske pas samt pas til børn under 12 år, da disse pas ikke indeholder biometri.

Ansøgning om pas kan tillige indgives hos de kommunale borgerservicecentre i Danmark.

Ved udstedelse af nyt pas skal du medbringe dit gamle pas. Ved bortkomst eller førstegangsudstedelse skal fødsels- eller dåbsattest medbringes samt om mulig billedlegitimation. Børn kan ikke længere indskrives i pas.

Se ambassadens gebyrliste her.

Gebyret er det samme for alle aldersgrupper. Der gives ikke rabat til personer under 18- eller over 65 år. Ydermere er gebyret ikke afhængig af, hvilken type pas der udstedes, afgiften er derfor den samme om du skal have et nyt pas, en pasforlængelse eller et provisorisk pas.

De nye maskinlæsbare og biometriske pas udstedes alle af Rigspolitiet i Danmark. Udstedelsen af et nyt pas tager normalt 14 dage, men kan i visse perioder tage op til 4 uger. Skal en rejse påbegyndes inden det nye pas er modtaget vil ambassaden eller konsulaterne i visse tilfælde forlænge det gamle pas eller udstede et provisorisk pas.

Er du i Danmark, kan ansøgningen om pas tillige indgives hos de kommunale borgerservicecentre.

Generelt om pas og visum:

  • Nordiske statsborgere er visumfri i de nordiske lande.
  • Der gælder ingen pastvang for nordiske statsborgere, der rejser mellem de nordiske lande. Du skal dog stadig kunne identificere dig og skal derfor medbringe en eller anden form for billedlegitimation. Dit pas vil være velegnet som billedlegitimation og kræves undertiden af fly- og færgeselskaber.
Pasansøgningsskema kan downloades her: Pasansøgningsskema