Spring til indhold

NemID

NemID er en elekronisk signatur, der fungerer som et fælles login i Danmark til en lang række services og funktioner på internettet.

På NemID.nu kan du læse nærmere om, hvad NemID er og hvad det kan bruges til.

Danske statsborgere bosat i udlandet og udenlandske statsborgere som bor i Danmark kan få udleveret midlertidig adgangskodebrev til NemID via de danske ambassader og konsulater.

Du kan bestille NemID på tre måder: 

  1. Gå ind på hjemmesiden NemID.nu og bestil dit NemID. Når du bestiller dit NemID og ikke bor i Danmark, kan du vælge at få dit midlertidige adgangskodebrev sendt til en dansk ambassade eller konsulat. Udleveringen af adgangskodebrevet er belagt med et gebyr. Se ambassadens gebyrliste her.
  2. Du kan også få NemID ved at møde personligt op i Danmark på et borgerservicecenter i en kommune eller på et skattecenter. Du skal huske gyldige legitimationspapirer.
  3. Endelig kan du, hvis du har en bankkonto i Danmark, søge NemID gennem din danske bank, og få dit adgangskodebrev sendt til din hjemadresse i Danmark.    

Når du først er oprettet og har fået det første nøglekort, kan du på NemID.nu vælge den adresse (også i udlandet), som fremtidige nøglekort skal sendes til.

Læs mere om NemID på deres hjemmeside.

''