Spring til indhold

Gebyrregler og takster

Hvad koster det at få hjælp i Udenrigsministeriet eller på danske ambassader og konsulater i udlandet?

Takster

Udenrigstjenesten kan bistå med en lang række serviceydelser. Det gælder f.eks. bistand til nødstedte og udstedelse af pas og visum i udlandet. Der opkræves som udgangspunkt betaling for alle anmodninger om bistand, hvad enten henvendelsen sker til Udenrigsministeriet i København eller til en ambassade eller et konsulat i udlandet.

For nogle ydelser betales for timeforbruget, og for andre betales et fast gebyr. Reglerne for betaling er fastlagt i Udenrigsministeriets gebyrbekendtgørelse.

Bistanden afregnes på grundlag af det faktiske timeforbrug, med mindre andet udtrykkeligt fremgår af gebyrbekendtgørelsen. Prisen er DKK 935 pr. påbegyndt time. Blandt timeprissagerne findes bistand til nødstedte og udfærdigelse af skrivelser.

Betaling for f.eks. udstedelse af pas, visum og opholdstilladelser sker i stedet ved et fast gebyr.

Forhøjede takster

Opstår behovet for bistand uden for repræsentationernes normale arbejdstid, forhøjes alle takster med 50 % og med 100 %, såfremt der ønskes bistand på dage, hvor repræsentationen holder lukket.

Dækning af omkostninger

Ud over gebyret vil der skulle betales for de faktiske omkostninger f.eks. for udlæg, indkøb og særlige ekspres-forsendelser.

 

Opdateret januar 2014.

 

 

""