Spring til indhold

Arbejds- og opholdstilladelse

Oplysninger om arbejds- og/eller opholdstilladelse gives af ambassaden, tlf. +354 575 0300

Ansøgning om arbejds- og/eller opholdstilladelse indgives til ambassaden.
Islandske statsborgere, andre nordiske statsborgere og personer med statsborgerskab i et EU-land har automatisk opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Dog er der endnu visse restriktioner vedrørende arbejdstilladelser for tilrejsende fra nogle af de nye EU-lande.

Pas, som er gyldigt i mindst 3 måneder ud over den ansøgte tid, skal medbringes.

Du skal betale et gebyr ved indgivelse af ansøgningen. Se ambassadens gebyrliste her.

Ekspeditionstiden kan ofte være flere måneder, da ansøgningerne sendes til København.

 

Der er pr. 20. maj 2012 indført biometri i opholdssager

I henhold til vedtægten (EC) nr. 380/2008 af 18. april 2008

Ifølge vedtægt nr 380/2008, vedtaget 18. april 2008 skal opholdstilladelser udstedt efter den 20. maj 2012 indeholde en elektronisk chip med foto, fingeraftryk og digitalt registreret signatur. På den måde bliver sikkerheden omkring opholdstilladelser skærpet, således at muligheden for forfalskning og misbrug reduceres kraftigt. Beslutningen om at indføre fingeraftryk på opholdstilladelser er blevet taget på et centralt niveau i EU, som et led i kampen mod terrorisme, menneskehandel, trafficking, illegal immigration og andre transnationale forbrydelser.

Der skal opnås biometri, når ansøgningen indgives
For at kunne udstede biometriske opholdstilladelser, er det nødvendigt med installation af særligt udstyr til at tage billeder med og til registrering af fingeraftryk.

Kan jeg ansøge om arbejds- og opholdstilladelse, hvis en eller flere af mine fingre er beskadiget?
Ifølge loven skal biometrisk data altid forekomme i en biometrisk opholdstilladelse. Hvis pegefingeren er beskadiget, kan en biometrisk opholdstilladelse udstedes, hvis et fingeraftryk kan tages af en alternativ finger.

Skal børn også afgive deres fingeraftryk?
Nej. Der tages ikke fingeraftryk af børn under 6 år.

Hvad skal man medbringe?
Medbring ansøgningen og de øvrige fornødne papirer (både originalen og kopier). Kopier af originalen skal være i farver og i størrelsen A4.
Babyer: Vi anbefaler at medbringe et nyligt billede af barnet, der opfylder kravene til dette. Billedet kan herefter blive skannet på ambassaden, hvis denne ikke har de fornødne remedier til at tage et sådant billede.

Ansøgningsskema kan hentes på www.newtodenmark.dk

hvor der også er en vejledning.