Spring til indhold

Landefakta

Geografi:

Areal:                            103.000 km2 (Danmark: 46.000 km2)

Indbyggertal:                 333.610

Hovedstad:                    To tredjedele af befolkningen bor i Reykjavik med forstæder.

Befolkningsvækst:         +1,1 % i gennemsnit de sidste 10 år

Befolkning:                    92 % islændinge, 8 % indvandrere

Sprog:                           Islandsk

Religion:                        Luthersk-evangelisk 76,8 %, andre kristne trosretninger 11 % 

Nationaldag:                  17. juni (uafhængighedsdagen 17. juni 1944, hvor Island blev udråbt til republik). 

 

Økonomi:

BNP pr. capita:               USD 50,173 (2015)

Vækst i BNP pr. capita:   4,1 % (2015)

Valuta:                          Islandske kroner. ISK 100 = DKK 6.29 (december 2016)

Inflation:                       1,5 % (2016) 

Arbejdsløshed:               3,1 % (februar 2016)

 

Politik:

Parlament: Alþingi eller Altinget (63 pladser). 

Altingets sammensætning efter valget 29. oktober 2016:

Selvstændighedspartiet (borgerligt)                                              29 % (21 pladser)

Fremskridtspartiet (centerparti med rødder i landbruget)                11,5 % (8 pladser)

Alliancen (socialdemokratisk)                                                       5,7 % (3 pladser)     

Venstre-Grønne (miljøparti)                                                         15,9 % (10 pladser)

Lys Fremtid (Udbryderparti fra Alliancen)                                      7,2 % (4 pladser)

Piraterne (Protest parti)                                                              14,5 % (10 pladser)

Reformpartiet (centrum-højre parti)                                                10,5 % (7 pladser)    

 

Den nuværende regeringkoalition (Selvstændighedspartiet, Reformpartiet, Lys Fremtid) sidder på 32 mandater. Regeringen blev dannet 11. januar 2017

Statsminister: Bjarni Benediktsson (Selvstændighedspartiet)

Udenrigsminister: Guðlaugur Þor Þórðarson (Selvstændighedspartiet)

Social- og Boligminister: Þorsteinn Víglundsson (Reformpartiet)

Fiskeri- og landbrugsminister: Þorgerður Katrín Gunnarsdóttir (Reformpartiet)

Økonomi- og finansminister: Benedikt Jóhannesson (Reformpartiet)

Sundhedsminister: Óttarr Proppé (Lys Fremtid)

Undervisnings- og kulturminister: Kristján Þór Júlíusson (Selvstændighedspartiet) 

Miljøminister: Björt Ólafsdóttir (Lys Fremtid)

Trafikminister: Jón Gunnarsson (Selvstændighedspartiet)

Turisme, industri og innovationsminister: Þórdís Kolbrún Reykfjörð Gylfadóttir (Selvstændighedspartiet)

Justitsminister: Sigríður Andersen (Selvstændighedspartiet)

 

Styreform:

Republik og konstitutionelt parlamentarisk demokrati. Islands præsident er Guðni Thorlacius Jóhannesson. Han blev valgt den 25. juni 2016 og overtog embedet den 1. august 2016.

Præsidenten er ikke tilknyttet et parti. Island har haft 5 præsidenter, siden personaleunionens opløsning i 1944. Guðni Thorlacius Jóhannesson er landets 6. præsident.

Præsidenten vælges ved direkte valg for 4 år uden begrænsning for genvalg. Præsidentens beføjelser er begrænsede. Den udøvende magt er placeret hos regeringen. Statsministeren kan, gennem præsidenten, på et hvilket som helst tidspunkt opløse tinget og udskrive nyvalg.

 

Økonomi:

Island blev hårdt ramt af krisen i 2008, og måtte have hjælp fra IMF og de nordiske lande. IMF afsluttede sit arbejde i 2011, lånene fra de nordiske lande blev betalt tilbage i 2014, og Island er vendt tilbage til normale økonomiske forhold. Kapitalrestriktionerne (som bl.a. medfører at den islandske valuta ikke er konvertibel), der blev indført efter krisen er nu stort set afviklet.

Fisk og fiskeriprodukter har traditionelt været den vigtigste indtægtskilde for Island. De seneste år har der været en voldsom vækst i turistsektoren, og ved årsskiftet 2014 overhalede turistsektoren for første gang fiskeindustrien som eksport indtægt. I 2016 var antallet af turister 1,7 millioner. Islands tredje største eksport indtægt stammer fra aluminium produceret med brug af islandsk hydro- eller geotermisk energi.

 

Internationalt samarbejde:

Island er forankret i FN, NATO, Norden, og EØS. Islands sikkerhedspolitik er baseret på medlemskabet af NATO og en bilateral forsvarstraktat af 1951 med USA, der blev genbekræftet, da USA i 2006 trak sine ustationerede militære enheder tilbage fra Keflavik basen. Island opretholder ikke selv noget militært forsvar, men alene en beskeden kystbevogtning. Islændingene har ingen planer om at oprette egne militære styrker men deltager på anden vis i NATO's og FN operationer. NATO har siden 2008 lavet årlige air-policing øvelser i Island, hvor Danmark flere gange har deltaget. Medlemskabet af Arktisk Råd er desuden centralt for Island.

 

Klima:

Island ligger lige syd for den nordlige polarkreds. På grund af Golfstrømmen er klimaet i de sydlige og vestlige dele af landet tempereret med milde vintre og forholdsvis kølige somre. I Reykjavik er den årlige gennemsnitstemperatur + 5° C. Gennemsnit for juli er + 11,2° C, for januar - 0,2° C. Vejrliget er dagligt ustadigt med pludselige og hyppige skift. Kraftig blæst og storm er almindelig året rundt. Nedbøren er normalt rigelig. Island har 600 forskellige typer mos i sin natur.