Spring til indhold

Udenrigsministerens udtalelse om terrorangrebet i Paris

08.01.2015  09:55

Udenrigsminister Martin Lidegaard udtaler i anledning af terrorangrebet i Paris:

"Jeg er rystet over angrebet i Paris og min dybeste medfølelse går til ofrene for denne handling og deres familier, til medarbejderne på Charlie Hebdo og til Frankrig. Fra dansk side er der fuld solidaritet med Frankrig i denne svære tid.

Regeringen fordømmer på det kraftigste denne terrorhandling. Vi kender ikke de fulde detaljer eller motiv endnu, men det er i alle tilfælde afskyeligt, at nogle kan finde på at gribe til vold mod frie medier. Der er tale om et hårdt og helt uacceptabelt angreb på vores ytringsfrihed. Det er afgørende, at vi insisterer på, at ytringsfriheden er ukrænkelig."



Seneste nyt

    Se alle