Spring til indhold

Nordisk Filmfestival

05.04.2013  17:08

Nordisk Filmfestival afholdes næste uge i Nordens hus d. 11.-21. april 2013 med støtte fra de nordiske ambassader i Reykjavík (Norge, Sverige, Finland og Danmark) og filmdistributøren Græna Ljósið. Sidstnævnte virksomhed har som varemærke at distribuere kunstfilm i Island.

Festivalen åbnes med den danske film "Kapringen", der har Johan Philip Pilou Asbæk (der bl.a. medvirker i den aktuelle danske tv-serie "Borgen") i hovedrollen. Filmen handler om Somali-piraters kapring af et dansk fragtskib og de efterfølgende forhandlinger med myndigheder i København. Den norske ambassadør, Dag Wernø Holter, vil indlede festivalen med en tale samme aften.

Alle øvrige filmvisninger er gratis og åbne for alle. Der er ikke krav om tilmelding, men vi gør opmærksom på at der kan være begrænsede siddepladser i salen. Alle film vil bære engelske undertekster.

Dankse filmvisninger:

Kapringen, fremvist kl. 20 lørdag d. 13. april og kl. 18 søndag d. 21. april

Filmtrailer: http://www.youtube.com/watch?v=p4DbVER5bbI

Dirch, fremvist kl. 18 mandag d. 15. april og kl. 20 torsdag d. 18. april

Filmtrailer: http://www.youtube.com/watch?v=qV3aOVMm2dI 

Hvidsten gruppen, fremvist kl. 20 søndag d. 14. april og kl. 20 onsdag d. 17. april

Filmtrailer: http://www.youtube.com/watch?v=REM7LuJr1gk

Desuden vil der blive fremvist film fra Norge, Sverige og Finland.

Dato og tider for de andre filmfremvisninger samt yderligere oplysninger om festivalen kan findes på Nordens hus hjemmeside: 

http://www.nordice.is/forsidu-frettir/nr/1623


 



Seneste nyt

    Se alle