Spring til indhold

Ambassaden søger akademisk medarbejder

07.03.2017  09:57

Ambassaden søger pr. 1. juni 2017 eller snarest derefter en lokal ansat akademisk medarbejder til ambassadens ledelsesteam.

Arbejdsopgaver

Du vil indgå i ambassadens team, som består af en udsendt ambassadør, tre lokalt ansatte medarbejdere og en praktikant. Et tæt og godt team, hvor vi værdsætter frugtbare samarbejdsrelationer, ansvarlighed, fleksibilitet og godt humør.

Du vil arbejde tæt sammen med ambassadøren, som deres nærmeste rådgiver og du vil indgå i alle ambassadens arbejdsområder, som en mindre, bilateral ambassade varetager, herunder: Politisk og økonomisk indberetningsvirksomhed, håndtering af konsulære sager, handels- og investeringsfremme, administration og regnskab, sikkerhed samt IT.

Kvalitikationer

•Du har en akademisk uddannelse, gode analytiske evner og gerne mindst 5 års erfaring fra tidligere arbejde med økonomisk-politiske spørgsmål samt administrativ erfaring.

•Du er god til at samarbejde og har mod på at løfte en bred pallet af opgave: politisk, økonomisk, administrativt og konsulært.

•Du taler og skriver dansk/skandinavisk, islandsk og engelsk på højt niveau. Ambassadens daglige arbejdssprog er dansk.

•Du har indgående kendskab til islandske forhold - og kendskab til og interesse for danske forhold.

•Du er udadvendt, klar til at tage fra, engageret, god til at skabe kontakter og ansvarsfuld.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelses- og arbejdsvilkår vil følge lokale regler. Lønnen vil være baseret på kvalifikationer.

Ansættelse pr. 1 juni 2017 eller snarest derefter.

Ansøgning

Motiveret ansøgning, bilagt CV samt relevante eksamenspapirer fremsendes senest den 29. marts 201 pr. mail til rekamb@um.dk mærket "Akademisk medarbejder" samt dit navn.

Ansøgningssamtaler forventes at finde sted i første halvdel af april 2017.

Hvis du ønsker yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte ambassadøren Mette Kjuel Nielsen tlf.: 575 0311.



Seneste nyt

    Se alle