Spring til indhold

Der er penge i affald

11.10.2013  16:34

"Vi skal i endnu højere grad tænke på affald som en ressource, der skal bruges. Ikke et problem, der skal fjernes", sagde Statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin åbningstale til Folketinget d. 1. oktober 2013.

Ifølge Statsministeren skal Danmark blive bedre til at genanvende affald. Det vil skabe et renere miljø samtidigt med, at der bliver skabt flere jobs og forretningsmuligheder. Danmark er rigtig god til at brænde affald og få energi ud af det. "Men måske er vi blevet lidt for dygtige til at brænde det hele af", sagde Statsministeren i sin åbningstale. Hver dansker, barn som voksen, smider hver uge omkring otte kilo affald ud, og ud af de otte kilo brænder vi næsten seks et halvt kilo. Kun halvandet kilo bliver brugt igen på en ny måde. Regeringen vil sætte et ambitiøst mål for, at danskerne skal genanvende langt mere af husholdningernes affald end i dag.  

Læs hele Statsministerens åbningstale her

Samtidigt har Det danske Miljøministerium fremlagt en ny ressourcestrategi for affaldshåndtering "Denmark without waste". Regeringen vil med den nye strategi få Danmark i en retning, hvor materialer bliver anvendt igen og igen frem for at de bliver brugt og forbrændt.   



Seneste nyt

    Se alle