Spring til indhold

Rammebetingelser og barrierer

Som medlem af det indre marked, EØS (EU+Norge+Island) er der ingen barrierer for danske varer eller tjenester. Undtaget er dog fødevarer.

Som medlem af det indre marked, EØS (EU+Norge+Island) er der ingen barrierer for danske varer eller tjenester. Undtaget er dog fødevarer.

Sprog kan være en barriere ved eksport til mange lande. Men da Island er et lille sprogområde, forventer islændingene ikke, at oplysninger om varerne og andet er på islandsk. Endvidere er islændingenes sprogkundskaber gode, og mange islændinge læser udmærket dansk.

For landbrugsvarer er der visse veterinære regler, der skal overholdes.

Der er ikke told på industrivarer mellem Island og EØS. Som medlem af EFTA har Island endvidere frihandelsaftaler med en række lande, læs her. For varer med oprindelse i andre lande, er der typisk 10-50% told. Tolden beregnes af cif-prisen.

For fødevarer kan der foruden told ofte være udligningsafgifter. Indførselsafgifterne på fødevarer kan være meget varierende, men er gennemgående ret høje og kan ofte fordoble indkøbsprisen for importørerne.

Der er ingen mængdebegrænsninger ved import af tekstiler og konfektionsvarer med oprindelse i tredjelande. Tolden på teko-produkter er 15%. 

Der er fri bevægelighed af arbejdskraft mellem Island og Danmark. For kapital er der fri bevægelighed til Island, medens der endnu den anden vej er restriktioner efter krakket i 2008.

Eksportrådet på ambassaden kan kontaktes dagligt kl. 9:00-15:00.

 

Souschef Andreas Nøhr Vestergaard
tlf. +354 575 0312

andves@um.dk

 

Ved dennes fravær kontakt:
Ambassadør Mette Kjuel Nielsen

tlf. +354 575 0300

metkju@um.dk