Spring til indhold

Mødekultur og personlig kontakt

Islandske firmaer er ikke overrendt med forretningsbesøg i samme grad som i Danmark. Mange islandske forretningsfolk lægger desuden vægt på den personlige kontakt.

Islandske firmaer er ikke overrendt med forretningsbesøgende i samme grad som i Danmark. Derfor kan man som regel regne med at blive godt modtaget, når man besøger et islandsk firma. Foruden at blive godt beværtet kan man ofte opleve, at man bliver inviteret på sightseeing, til golf eller på fiskeri. Mange islandske erhvervsdrivende lægger vægt på den personlige forbindelse, og et personligt kundebesøg vil derfor være en god investering.

Islændingene er almindeligvis velklædte og ved forretningssamtaler er man lidt mere konservativt klædt end i Danmark.


Sprog
Island er det eneste land i verden uden for Kongeriget Danmark, hvor dansk er obligatorisk i skolen. Dansk er nu andet fremmedsprog i skolen. Islændingenes kundskaber i dansk er dog meget forskellige. Almindeligvis har de ganske let ved at læse dansk, hvorfor man som regel godt kan skrive til dem på dansk. Islændingene vil dog ofte svare på engelsk, som er de fleste firmaers internationale forretningssprog. Når man taler med islændinge, skal man tale tydeligt og ikke for hurtigt. Generelt gælder det, at de ældre ofte gerne taler dansk, mens de yngre generer sig for at tale deres ikke altid fuldkomne skoledansk.

 

Eksportrådet på ambassaden kan kontaktes dagligt kl. 9:00-15:00.

 

Konsul Ernst Hemmingsen
tlf. +354 575 0312

ernhem@um.dk

 

Ved dennes fravær kontakt:
Ambassadør Mette Kjuel Nielsen

tlf. +354 575 0300

metkju@um.dk